mandag den 30. september 2013

International Virksomhedsidentitet - INTERSPORT

International Virksomhedsidentitet - INTERSPORT


I dette projekt arbejdede vi med rebranding af en international virksomhed, vores case var i dette tilfælde INTERSPORT. Klassen blev inddelt i 5 grupper som skulle konkurrere om at få INTERSPORT som kunde. 

I min gruppe startede vi med at lave en grundig undersøgelse af det nuværende marked samt den nuværende målgruppe for INTERSPORT hovedsageligt på det danske marked, men også internationalt. Disse undersøgelser gav os mange gode ideer til hvordan vores fremtidige målgruppe samt markedstrategi kunne være. 

Vi brugte i vores gruppe rigtigt meget tid på denne del af øvelsen, altså forundersøgelsen, med at lave målgruppeanalyse samt markedsanalyse, det betød at vi havde et meget klart billede af hvordan "vores" INTERSPORT skulle se ud.

Denne forundersøgelse kan findes i min portfolio på min computer eller i mit drev under skole>Komit>3.G>Tema 1.
Eller ved linket: 
https://drive.google.com/?tab=wo&authuser=0#folders/0B-fQpI4nW3UHOHdqWlhZR21BNnc

Som man kan se på konkurrencemodellen kiggede vi på den direkte konkurrence og den mere inddirekte konkurrence. Derudover kiggede vi på nogle af de punkter hvor INTERSPORT adskilte sig fra de andre konkurrenter. For eksempel havde nogle af de direkte konkurrenter bedre udvalg end INTERSPORT. Se eksempel: 



Vi kiggede på konteksten og samfundsmæssige problemer som har indflydelse på INTERSPORT. Dernæst kiggede vi på målgruppen, her var det især vigtigt for os at få ændret noget. Vi kiggede rigtigt meget på "hvad ville få os til at købe ting i INTERSPORT" og "Hvad vil få andre til at gå i INTERSPORT". 

Efter forundersøgelsen satte vi os for at ændre INTERSPORTS identitet, da vi havde fået det indtryk af den nuværende INTERSPORTs identitet ikke stemmer overens med det image INTERSPORT har hos forbrugeren.

Vi sammensatte derfor et nyt værdisæt som gik ud på følgende:
Sport til alle, uprofessionelle som professionelle.
Viden om udstyr og de enkelte sportsgrene (specialister).
Serviceminded.
Kendskab og samarbejde på tværs af landegrænser.
Special-butikker og specialiseret service.

Og ud fra disse værdier definerede vi et helt nyt hovedbudskab for INTERSPORT:

Virksomheden vil gøre det muligt for alle at dyrke sport, dette vil vi gøre ved at give forbrugerne den hjælp de har brug for, for at dyrke netop den sport som de gerne vil dyrke.

Dette gør vi ved at tilbyde specialiseret hjælp og specialiserede butikker indenfor forskellige sportsgrene. Vi vil forsøge at gøre vores butikker indbydende, og have et ry som gør at forbrugeren vil køre til vores specialbutikker for at få den rigtige og nødvendig hjælp som de har brug for.

Dette resulterede i konceptet, her er et eksempel på en megastore hvor man kunne dele den op i forskellige specialiserede butikker inden for for eksempel håndbold, fodbold, basket og natursportsgrene som vandring.

Dette hovedbudskab var med til at definere vores INTERSPORT, og det var ud fra dette at vi lavede logo, slogan og også ud fra dette at vi planlagde vores kampagner og kommunikationsstrategier.

Det nye logo er baseret på de gamle INTERSPORT farver altså rød og blå, ud over det har vi gjort skrifttypen mere moderne samt sat fokus på sport i sloganet.

Vi har valgt at fjerne rutsjebanen fra logoet, eller prikken over i'et samt s'et. Vi har lavet vores egen figur som består af tre buede streger. 

Sloganet er blevet ændret i den forstand at der er blevet sat fokus på de enkelte sportsgrene, det officielle slogan er dog stadig "Sport to the people" Men i det nye INTERSPORT vil der være fokus på specialister og specialiserede forretninger til de enkelte sportsgrene så sloganet vil kunne på en butik være "INTERSPORT - Football to the people" og på en anden være "INTERSPORT - Basketball to the people"

Til sidst skulle vi lave et pitch samt et case-study og en identitetsvideo for at sælge netop vores INTERSPORT til den nuværende INTERSPORT. 

Vores pitch fungerede meget godt, og kom rigtig godt i dybden i forhold til det INTERSPORT vi gerne ville skildre. Vores case-studyvideo samt vores identitetsvideo kan ses ved at følge linket: https://drive.google.com/?tab=wo&authuser=0#folders/0B4hiIIVbkInXNS1nQy1sQVhRQnM

Dette link kan bruges af alle.



Refleksion:

Når jeg tænker tilbage på projektet, vil jeg gerne fremhæve vores gruppe- og casearbejde som værende rigtig godt. Min gruppe var rigtig god til at få diskuteret de forskellige ting igennem med hensyn til forundersøgelse af marked og målgruppe samt at få vores identitet udtrykt gennem vores pitch. 

Hvis vi havde haft flere timer, eller havde muligheden for at omlægge vores tid, ville jeg nok have brugt mere tid på at færdiggøre vores identitet og case-study videoer, da disse ikke var de bedste. 

Problemet var at vi havde et rigtig godt og gennemarbejdet koncept, men vi stod tilbage med for lidt tid til at få lavet nogle gode videoer i sidste ende. Vi fik ikke skildret det vi ville særligt præcist i vores videoer. Til en anden gang vil jeg også selv tage billeder samt filme videoer som skal bruges i disse videoer da dette giver et bedre overordnet billede af vores identitet.

Vi har i forløbet også lavet nogle reklamer som kunne sættes på busskurer samt i sportsmagasiner omhandlende den enkelte sport. Disse reklamer kunne også danne grundlag for en eventuel reklamekampagne i for eksempel fjernsynet eller på nettet.

Kampagnen vises herunder:
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar